Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk
Forslag til grupperejse:
Udforsk det Sydfynske Øhav med øer i alle størrelser og smukke sunde, bugter og vige. Fyn har ikke færre end 123 herregårde, slotte og godser. Ophold på Hotel Christiansminde i Svendborg, et fantastisk og et af Danmarks smukkeste resorts – 4 stjernet hotel beliggende i vandkanten med panorama udsigt over Svendborgsund.
Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Hotel m. fantastisk beliggenhed
• Ø-hop til Drejø og Skarø
• Oplev Kongsdal Åben Have
• Vi ser Valdemar Slot
Program dag for dag:
Dag 1 – Afrejse og besøg på Fattiggården
Efter opsamling kører vi ned til Kongsdal Åben Have, som er en af Danmarks absolut smukkeste haver. I løbet af dagen nyder vi en sandwich på udrejsen. Senere på eftermiddagen når vi frem til Fattiggården/Forsorgsmuseum, hvor vi har inkluderet entre og 1 times rundvisning med lokalguide og servering af FEDTEMADDER. Efter indkvartering på Hotel Christiansminde, er der middag på Panorama Restaurant, hvor vi skal nyde en 2-retters menu, der bliver serveret 2 gange. Der er lokale til rådighed til hyggeligt samvær og kaffe/te efter middagen. Vi skal også til vinsmagning af 4 slags vinprodukter under kyndig vejledning af tjener på hotellet.
Dag 2 – Ø-hop til Drejø og Skarø
Efter den store morgenbuffet skal vi ud på et lille minikrydstogt i det Sydfynske Øhav, hvor vi kommer til Drejø og Skarø. En heldagstur inkl. færgebillet, madpakke med friskrøget laks med tilbehør, brød og smør samt kaffe og kage. Der vil være ø-guide til Skarø samt guide med på hele på turen. Middag på Panorama Restaurant hvor vi skal nyde en 2-retters menu, der bliver serveret 2 gange.
Dag 3 – Veteranfærgen M/S Helge og Valdemar Slot
Efter morgenmadsbuffet på hotellet skal vi på en tur med veteranfærgen M/S Helge. Vi kommer forbi Troense, Grasten og står af ved Valdemar Slot. En lokalguide tager os med på en spændende 2 timers rundvisning omkring Valdemar Slot, Tåsinge og Svendborg. (bemærk ekskl. entre til Valdemar Slot). På vejen hjemover har vi indlagt et besøg hos ” DET SØDE LIV” hvor Susanne Madsen byder velkommen i hendes private hjem. Vi hører en spændende historie om ”DET SØDE LIV” og får serveret kaffe og god chokolade. Vi er hjemme ved aftenstid.
Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.