Skip to main content

Bruxelles og Brügge

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 

Oplev kultur, natur, gastronomi, øl-brygning, historie og storpolitik på denne fem dages rejse til Belgien. Den flamsktalende del af Belgien er overset som rejseland, men byder på så mange oplevelser, at det hele ikke kan nås på blot én rejse.

Bruxelles er blevet hele Europa’s hovedstad med de mange EU-institutioner og internationale organisationer. Brügge er en anden storby, der begejstrer de besøgende. Og så må man ikke glemme, at gastronomien og ølbrygningen er i højsædet i den hyggelige og romantiske by.

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Møde med dansk EU-politiker
• Udflugt til Brügge og Waterloo
• Byrundtur i Bruxelles
• Inklusiv middag på centralt hotel

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Afrejse
Tidlig morgenafgang fra Jylland, hvorfra Bussen sætter kursen mod syd. Der bliver serveret kaffe/the og morgenbrød i bussen.
Der bliver passende pauser undervejs, hvor man passerer Hamborg, Bremen, Osnabrück, Münster, Leverkusen,  Essen og Duisburg inden ankomst til overnatningshotellet tæt på den tysk-hollandske grænse. Efter indkvartering er der aftensmad på hotellet. 

Dag 2 – Ankomst Bruxelles
Efter morgenmaden går turen videre gennem det sydlige Holland og ind i Belgien ved Antwerpen. Inden ankomsten til den belgiske hovedstad Bruxelles. Indkvartering på Hotel Bedford Hotel & Congress, der ligger helt inde i centrum tæt på Grand Place og Manneken Pis. Adressen er Rue de Midi 135. Alle værelser er naturligvis med eget bad/toilet og tv. Morgenmaden bliver serveret som buffet.
Rejselederen tager deltagerne med på en gåtur i området så de kan lære lidt af midtbyen at kende.
Om aftenen er der inkluderet aftensmad på hotellet.

Dag 3 – Møde med dansk EU-politiker samt byrundtur i Bruxelles
Om formiddagen er der aftalt besøg med rundvisning i Europa-Parlamentet. En af de danske politikere vil forinden give en orientering om arbejdet som parlamentsmedlem. Efter rundgangen bliver der serveret buffet i medlemmernes spiserestaurant (ekskl.). Om eftermiddagen spadserer vi samlet fra den imponerende parlamentsbygning og tager en rundgang i de mange seværdige gader, ikke mindst Rue de Bouchers ”Slagter-gaden”, som er et eldorado af caféer og restauranter. I sin tid var gaden befolket af slagtere, deraf navnet. Man skal absolut gøre sig selv den tjeneste at finde et bord og nyde en drink på Grand Place, som ubetinget er en af Europas smukkeste pladser med en række historiske  bygninger.
Aftenen er til fri disposition, fordi der er så mange valgmuligheder for at finde et spisested rimelig tæt på hotellet. Rejselederen viser gerne dejlige spisesteder. 

Dag 4 – Udflugt til Brügge og Waterloo
Vi skal på udflugt til Brügge og Waterloo. Efter morgenmaden kører bussen forbi Atomium – vartegnet for verdensudstillingen i 1958 – og Heysel Stadion og fortsætter ud af  hovedstaden mod Brügge, som er en af Belgiens største turistattraktioner. Smukke huse, flotte middelalderkirker, brostensbelagte gader, smalle kanaler, parker, interessante museer, et væld af chokoladebutikker, mange caféer og restauranter. Vi lægger vejen ind om bryggeriet Halve Maan, hvor man skal smage på et af dets gode øl-produkter.
På hjemturen kører vi syd på Bruxelles til Waterloo. Slaget ved Waterloo 18. Juni 1815 blev verdensberømt, fordi den franske kejser Napoleon Bonaparte led et forsmædeligt nederlag mod en britisk-tysk-nederlandsk hær.
Efter hjemkomsten til Bedford Hotel er der igen mulighed for at afprøve det belgiske køkken, som kan nydes i alle prisklasser.

Dag 5 – Hjemrejse
Afrejse om morgenen, hvor vi kører op igennem Tyskland og hjemkomst til Danmark hen på aftenen. Der bliver et stop ved den danske grænse, så de sidste indkøb kan gøres.

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Rejsekalender
    10/3Dolphin DanserejseFra 4.395,-
    24/3Smagen af GourmetFra 7.895,-
    28/3Fuerteventura med JanFra 8.495,-
    6/4Senior Hotel HøjskoleFra 11.495,-
    28/4Smagen af ØstjyllandFra 4.995,-
    4/5Dolphin Kultur CaminoenFra 4.395,-
    26/5Smagen af SydjyllandFra 4.995,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning