Skip to main content

Berlin & Dresden

Er I en gruppe, forening eller en klub som ønsker et skræddersyet tilbud på denne rejse er I meget velkomne til at kontakte os på 70260049 eller på rejs@ansrejser.dk 
 
Oplev Berlin og Dresden på denne nye rejse. Vi forsøger her at kombinere to forrygende byer med stor historie og masser af oplevelser. På turene vil I opleve en veloplagt guide i form af Hans Justesen, der kender Tysklands historie bedre end de fleste. Der er tid til fælles oplevelser og tid på egen hånd. Der er også en unik udflugt til Spreewald, hvor vi også sejler og nyder det skønne område på tætteste hold.
 
En unik rejse i historiens vingesus, med super guidning og store oplevelser.
 

Bestil hos Ans Rejser fordi:
• Alle entréer inkluderer
• Oplev Spreewald
• Berlin & Dresden i en rejse
• Dansk rejseleder

Programmet dag for dag:
Dag 1 – Afrejse
Dag 2 – Byrundtur i Dresden, Vinsmagning
Dag 3 – Spreewald
Dag 4 – Berlin
Dag 5 – Hjemrejse

Denne rejse er skræddersyet til lukkede grupper - kontakt os for tilbud på
tlf. 70 26 00 49 eller rejs@ansrejser.dk
Se Rejsekalender HER for ledige pladser til individuel rejsende.


    Dagsprogram

    • Dag 1 – Afrejse

      Vi kører fra Danmark om morgenen og ankommer til Dresden sidst på eftermiddagen og allerede her, bliver der tid til at gå på opdagelse i området omkring hotellet.

    • Dag 2 – Byrundtur i Dresden, Vinsmagning

      Efter morgenmaden skal vi på den store byrundtur, vi skal opleve byens store barokke seværdigheder, såsom den fantastiske Frauenkirche, panoramaterrassen ”Europas Balkon”, Kurfürstens slot, den katolske domkirke, fest- og paradepladsen Zwinger, Semperoperaen og meget mere. Dresden blev udsat for et omfattende allieret luftbombeangreb under 2. Verdenskrig. Resultatet var en katastrofal ødelæggelse af især den indre by med bygningsværker som Frauenkirche og kunstgalleriet Zwinger og med et stort antal civile ofre – man skønner ca. 25.000 dræbte. Vi ser, hvor smukt det gamle bycentrum er blevet genopbygget – ikke mindst Frauenkirche, som oprindeligt blev opført i årene 1726-43 efter udkast af arkitekten Georg Bähr. Vi skal desuden en tur på vinsmagning. Imellem Meissen og Pirna ligger vindistriktet Sachsen på ca. 500 hektar, det er én af de mindste vindistrikter i Tyskland. Her bliver primært produceret hvidvin bl.a. Riesling. Der bliver tid på egen hånd om aftenen bl.a. til at finde aftensmad, og rejselederen står naturligvis klar med tips og gode ideer.

    • Dag 3 - Spreewald

      I dag skal vi bevæge os videre på vores tyske rejse. Efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet og kører til Spreewald, der er et unikt indlands floddelta. Det er en del af floden Spree og beliggende ca. 100 km sydøst for Berlin tæt på byen Cottbus. Den primære transport form i Spreewald er både, nærmere bestemt pramme. Den oprindelige befolkning er ikke tyskere, men et slavisk folk, der hedder sorbere. Det kommer stadig til udtryk i traditioner, kultur og mad mm. F.eks. Spreewald er meget berømt for sine syltetraditioner. Her skal vi selvfølgelig på en fantastisk bådtur. Når vi har oplevet alt hvad hyggelige Spreewald har at tilbyde, så kører vi til Berlin, hvor vi skal tjekkes ind på Hotel BW Kurfurstendam. Herefter er der aftensmad på egen hånd.

    • Dag 4 – Berlin

      Efter morgenmaden er det tid til den store byrundtur, hvor vi skal udforske Berlins historie og mange seværdigheder. Turen starter i Østberlin ved den største rest af muren - East Side Gallery. Vi fortsætter til den kendte gade Unter den Linden. Gaden er et af Berlins historiske centre, hvor bygninger og statuer ligger som på en perlesnor. Vi stopper ved en af Berlins smukkeste pladser, Gendarmenmarkt, med de to domkirker, der ligger side om side. To arkitektoniske søstre fra begyndelsen af det 18. århundrede. Den franske, der blev bygget til huguenotterne og stadig benyttes som menighed. Den tyske, der rummer en udstilling om Tysklands historie. Næste stop er det omdiskuterede jødiske monument, bestående af 2711 betonsten. Monumentet er sat op til minde for de mange millioner jøder, der omkom under 2. verdenskrig. Vi fortsætter forbi den amerikanske ambassade til Berlins vartegn, Brandenburger Tor og Pariser Platz. Herfra spadserer vi til Rigsdagsbygningen. Tilbage i bussen kører vi forbi Siegessäule, til Potsdamer Platz for at se de enorme nybyggerier, som kaldes Berlins Mythos. Turen fortsætter ind i det gamle Vestberlin, hvor vi slutter ved Bahnhof Zoo. Dagen afsluttes med middag på hotellet.

    • Dag 5 – Hjemrejse

      Efter tidlig morgenmad sætter vi kursen mod Danmark – naturligvis med et stop for grænsehandel.

    Rejsekalender
    10/3Dolphin DanserejseFra 4.395,-
    24/3Smagen af GourmetFra 7.895,-
    28/3Fuerteventura med JanFra 8.495,-
    6/4Senior Hotel HøjskoleFra 11.495,-
    28/4Smagen af ØstjyllandFra 4.995,-
    4/5Dolphin Kultur CaminoenFra 4.395,-
    26/5Smagen af SydjyllandFra 4.995,-
    Kontakt os
    Adresse:
    Ans Rejser A/S
    Engdahlsvej 14
    7400 Herning