Tyskland er en palet med utrolig mange farver og vores rejser til Tyskland er også varieret. Tyskland er én stor naturperle, som gemmer på spændende historie og vigtige handelseventyr. De store flade vidder i nord med sin hvide saltproduktion; de skovklædte højder imellem bjergene med udvinding af glimtende sølv; og de høje alper i syd med farverige ædelstene. Landskabet bugter sig med floder og kanaler, og på skråningerne står vinstokke og humle og ranker sig. Tyskland er kendt for sine knejsende borge, hyggelige historiske byer med bindingsværkshuse, øl-knejper og vinstuer og ikke mindst for de mange festlige og folkelige begivenheder.